Gruppe 2 er for elever i 2. og 3. klasse.
Filmene er hyggelige børnefilm, hvor alle taler dansk. De sjove og ikke alt for uhyggelige.

Miniheltene
1/10 • 2/10 • 3/10 • 4/10 • 5/10
Dukken Don er så træt af altid at spille nar. Han er med i et dukketeater, der holder til i Central Park i New York City. Men han vil så gerne være helten – bare engang i mellem. Derfor slår Don sig sammen med tøjhunden, Vuffelivov. Måske kan de sammen finde ud af at være helte? Da Dons gamle venner fra dukketeateret kommer i fare, må han finde modet frem. For i virkeligheden er venskaber måske allervigtigst.

Trolls 3
5/11 • 6/11 • 7/11 • 8/11 • 9/11
Poppy, Branch og deres venner tager på et nyt, spændende eventyr fyldt med latter, venlighed og overraskelser. På deres rejse lærer de vigtige lektioner om venskab, mod og at finde glæde i selv de mørkeste tider. Poppy opdager, at Kvist engang var med i hendes yndlings boyband med sine fire brødre. Bandet blev opløst, og familien splittet. Men da Kvists bror Floyd bliver kidnappet, tager Kvist og Poppy ud på en rejse for at genforene brødrene og redde Floyd.

Operation Nordpolen – Tjep på sneeventyr
3/12 • 4/12 • 5/12 • 6/12 • 7/12
Ræven Tjep arbejder i et postrum, men han har meget større drømme. Han længes efter at blive en top tjekket stjernekurér. For at bevise at han kan gøre det, overtager Tjep en af slæderne, og leverer en mystisk pakke til en skjult fæstning, der overvåges af skurken Otto Von Walrus.

Lassie – på nye eventyr
14/1 • 15/1 • 16/1 • 17/1 • 18/1
Den trofaste hund, Lassie, spiller hovedrollen i denne film. Vi møder den søde Lassie, når den skal opleve endnu et spændende eventyr. En masse hunde, der er med på en hundeudstilling, forsvinder. Men kommer Lassie hurtigt på sporet af, hvad der er sket med de andre hunde. Lassie får god hjælp af vennen, Flo, og hundene Henri, Kleo og den lille Jack Russell terrier, Pippa.

Kung Fu Panda 4
25/2 • 26/2 • 27/2 • 28/2• 1/3
Po skal opgive sin titel som Dragekriger for at blive spirituel leder af Fredens Dal. Men først må han bekæmpe en magtfuld og formskiftende kamæleon. Med hjælp fra en ny allieret, skal han besejre skurke i et nyt eventyr. Men Po er mere til dumplings og dovenskab, end til meditation og visdom. Samtidig forsøger Kamæleonen at få fat i hans visdomsstav for at genoplive de skurke, Po har besejret igennem tiden. Po har brug for al den hjælp, han kan få.